Brugerhistorier er en tilgang til at bygge bro mellem brugerbehov, en given produktfunktion, og den værdi, som denne funktion skaber for brugeren. Brugerhistorier følger altid samme format: ”Som [en person eller persontype] vil jeg gerne [en aktivitet], således at jeg kan [et formål]”. Et eksempel på en brugerhistorie er: ”Som forældre til et barn i indskolingen, vil jeg gerne kunne have en fortrolig dialog med klasselæreren om mit barns trivsel, således at vi i fællesskab skaber et god læringsmiljø”. Husk brugerhistorier er ikke formatet eller artefakten. Det er en struktureret metode til at forstå brugerens behov og oversætte det til værdi gennem software. Hvis ingen af dine brugerhistorier er baseret på kundeundersøgelser eller -interviews, så er det bare historier.
Bæredygtighed i softwareudvikling defineres bredt i form af miljømæssige, tekniske, sociale dimensioner. Specielt med de store investeringer i kunstig intelligens de seneste par år er strømforbrug og andre miljøpåvirkninger blevet mere centralt i softwarebranchen end det har været tidligere. Softwareprodukter skal ideelt set have en regenerativ effekt ved at erstatte fysiske produkter, eliminere unødig transport, eller fjerne spild i produktion. Teknisk set skal løsningen kunne vedligeholdelses og forbedres overtid indenfor den værdimæssige ramme, der ligger for softwareproduktet. Det betyder, at softwarearkitekturen og udviklingsarbejdet skaber en ramme for softwareproduktet, som gør det muligt at forsætte udviklingen af softwareproduktet uendeligt. Socialt skal softwareproduktet overholde gældende regler, både etisk og lovgivningsmæssigt. Med sociale mediers indtog og den øgede brug af personfølsomme data over de sidste 20 år er den samtale kun blevet mere og mere relevant i softwarebranchen.
Epic er i softwareudvikling en samlende, overordnet brugerhistorie, der typisk er for omfattende til at blive løst i ét sprint. En Epic består af flere mindre brugerhistorier, som hver især beskriver konkrete funktioner eller opgaver, der kan udvikles og implementeres indenfor et enkelt sprint.
OKR står for "Objectives and Key Results" og er en metode, der hjælper produktgrupper og organisationer med at sætte ambitiøse mål (Objectives) og måle fremskridt gennem konkrete, målbare resultater (Key Results). Formålet er at skabe fokus, retning og gennemsigtighed omkring det, der virkelig betyder noget. Man skal dog være påpasselig med, at OKR’er ikke bliver til en rigid opfølgningsmekanisme, hvor måling overskygger læring og reel fremdrift i de enkelte produktgrupper.
Produktejer er en administrativ rolle inden for agil udvikling. Til rollen knytter der sig en række opgaver, som produktchefen skal kunne udføre, men "produktejer" er ikke en titel eller en profession. Hvis du har titlen Produktejer er det nok fordi du arbejder i en projekt-baseret vandfaldspraksis.
Et Produkt er en måde hvorpå vi leverer værdi til kunden og til forretningen samtidigt. For at være værdifuldt skal et produkt løse et reelt problem for brugeren af produktet og samtidigt være bæredygtigt for den organisation, som udbyder produktet. Et produkt er ikke en bestemt funktion eller et bestemt projekt. Produktet defineres ud fra den værdi, som det leverer, og skal således kunne forbedres og udvikles kontinuerligt, altså være bæredygtigt.
En Produktgruppe består af en produktchef, en designer, en teknisk ansvarlig, og en gruppe af softwareudviklere. God praksis er 6-10 softwareudviklere per produktgruppe. Produktgruppen skal både have beslutningskompetence på epic og brugerhistorie-niveau, men også være autonom i den forstand, at gruppen skal kunne udgive software uden at vente på andre i organisationen. I produktgrupper, som arbejder på en platform (altså API’er for andre applikationer), er der ikke en designer knyttet til gruppen.
Produktinitiativer er øverst i hierarkiet af brugerhistorier og knytter sig typiske til strategiske initiativer, som organisationen ønsker at eksekverer på. Produktinitiativer brydes ned i Epics, som så igen brydes ned i konkrete brugerhistorier, som udviklerne kan implementere indenfor et enkelt sprint.
Et Produktmenneske er en person, som har sans for produkter. Det kan enten være en produktchef, en designer, eller en udvikler, som brænder for at løse et givent kundebehov. Produktmennesker står i kontrast til projektmennesker, som kun interesserer sig for tidsplanen og budgettet. Jeg har mødt mange projektchefer, som også er produktmennesker, så der er tale om en måde at tænke på fremfor en titel. Professor Bent Flyvbjerg, som er den førende forsker indenfor projektledelse, kalder de bedste produktmennesker for ”Master Builders” efter de murermestre, som byggede de europæiske katedraler i middelalderen.
Produktstrategi er en beslutningsramme, som sætter en produktambition med udgangspunkt i den nuværende organisatoriske kontekst og en realistisk forståelse af de tilgængelige ressourcer for produktudforskning og -udvikling. Læs mere om forholdet mellem udsyn og produktstrategi her.
Projekt- og vandfaldspraksis er en gammel men vedholdende praksis, som fører os frem til dårlige produkter og ydelser, ved at fastholde produktarbejdet i separate faser, som afsluttes en efter hinanden. I organisationer, hvor projekt- og vandfaldspraksis er værst, er den med til at blokere samarbejdet mellem funktionerne ved at fastholde en masse formelle overleveringer og derved dræbe læring på tværs af organisationen. Projektmodeller som SAFe er et af de nyere eksempler på denne praksis.
Et Sprint er en fast tidsboks i agil softwareudvikling (typisk 1-3 uger), hvor en produktgruppe arbejder fokuseret på at levere en færdig produktleverance– altså en konkret forbedring af softwaren, som kommer i brug hos kunden.
Udforskning er den arbejdsopgave i produktledelse, hvor man kommer tæt på kunden og systematisk undersøger, hvordan et problem kan løses med størst mulig værdi, brugervenlighed, teknisk gennemførlighed og bæredygtighed. Det sker gennem prototyper, eksperimenter, dataanalyse og tæt samarbejde mellem faggrupper – og danner grundlaget for, at man kan eksekvere hurtigt og kvalificeret. Udforskning handler om at tænke langsomt for at kunne handle hurtigt. Læs om Udforskning her.
Udsyn i produktledelse handler om evnen til at formulere en vision for, hvordan et produkt kan ændre verden, og at omsætte denne vision til strategiske beslutninger og mål. Det indebærer dyb forståelse af marked, teknologi og brugerbehov. Udsyn skaber retning for udforskning- og udviklingsarbejdet gennem konkret strategiske produktinitiativer og prioritering. Udsyn er ikke blot et dokument, men en levende praksis, der sikrer, at produktarbejdet skaber reel forandring. Læs om Udsyn her.
