De tre U'er

Tre uundgåelige U’er - Produktledelse i en nøddeskal

I de britiske, amerikanske, japanske, og svenske produktmiljøer, som jeg har været en del af de seneste 25 år, arbejder man metodisk og undersøgende, før man begynder at bygge. Der investeres systematisk i at forstå problemet, før man bygger løsningen. Det er kernen i god produktledelse.


Jeg oplever en softwarekultur i Danmark, hvor vi alt for ofte springer direkte fra ide eller strategi til udvikling uden at stoppe op og undersøge: Kan vi levere den efterspurgte værdi? Resultatet er, at vi bygger hurtigt men ikke nødvendigvis noget, der skaber reel værdi, er brugervenligt, og kan vedligeholdes, plus udvikles videre over tid. Offentlige IT-projekter, som Sundhedsplatformen, rammer medierne igen og igen på grund af budgetoverskridelser eller seriøse problemer med brugervenligheden. 

Produktledelse i en nøddeskal

Billedet er generet med ChatGPT 4o og Claude- du kan finde min prompt rejse her , her, her, og endeligt her.

Danmarks største software virksomhed er Netcompany med en markedsværdi på 14 mia. kr. Sveriges største software virksomhed er Spotify med en markedsværdi på mere end 880 mia. kr., og mon ikke den næste enhjørning er på vej med AI-startup Lovable.


Manglende produktledelse er ikke hele forklaringen, men spiller en væsentlig rolle i en god softwareudviklingspraksis. Produktledelse er et krævende job, som vi har bekymrende lidt samtaler om.  Lad os knække nødden og se, hvad god produktledelse er.

Produktledelse: En profession og en organisation

Produktledelse henviser både til en profession for den enkelte produktchef og samtidigt til en organisatorisk enhed, hvor produktchefer skaber et produktfællesskab og uddanner sig. Produktchefens rolle er at skabe værdi for brugerne af de produkter og serviceydelser, som organisationen tilbyder, men også skabe værdi for selve organisationen i form af omsætning eller formålsopfyldelse i tilfældet af offentlige organisationer og NGO’er.


Produktchefer er ikke nødvendigvis chef for nogen, men er dygtige til at arbejde på tværs af de øvrige funktioner indenfor tre forskellige områder, nemlig de tre uundgåelige U’er: Udsyn, Udforskning, og Udvikling.

Udsyn: Arbejdet med fokus, klarhed, og visioner

Arbejdet med udsyn kaldes i litteraturen også for strategisk produktledelse, men da strategi som begreb oftest knytter sig til produktstrategien som det nedskrevne manifest, finder jeg, at ”udsyn” bedre rammesætter de refleksive opgaver, som produktchefen vedvarende har i sit daglige arbejde. En nedskreven produktstrategi er et udmærket kommunikationsværktøj, men at have udsyn handler også om at vedvarende udvikle et syn på en fremtid, hvor det givne produkt eller ydelse ændrer den måde, hvorpå vi løser et specifikt problem eller imødekommer et behov i en bestemt sammenhæng. At skabe udsyn er således ikke noget, vi gør først i et projekt eller i vandfaldsprocesser, som man ser det i organisationer, der opererer med tunge projektmodeller (som f.eks. SAFe).


I 2005, da jeg startede i Red Bend Software, var softwareopdateringer ikke en del af mobilindustrien. ”I skal ikke ændre produktet, efter vi har solgt det” blev vi mødt med. Vi vidste derfor, at vi ikke bare skulle levere softwareopdateringsalgoritmer, som sikrede en korrekt opdatering, vi skulle også levere brugervenlighed udover det normale. Hurtigt, sikkert, og mobilt blev vores mantra. Parallelt med udviklingsarbejdet brugte vi tid sammen med mobilproducenterne og netværksoperatørerne for at øge opmærksomheden omkring softwareopdateringerne. En vedvarende pingpong mellem produktforbedringer, kommunikation, og faktiske succeshistorier gjorde, at softwareopdateringer blev accepteret som normal praksis ikke bare for mobiltelefoner, men også andre produkter, så som biler, robotplæneklippere, TV og hårdhvidevare. I dag kunne vi ikke forstille os en verden uden.


At skabe udsyn er således en vedvarende proces, hvor udsynet udfordres af de indsigter, som organisationen får gennem arbejdet med udsynet, men også gennem feedback fra arbejdet med at udforske og udvikle. For at produktchefen kan arbejde med udsyn, kræver det et indgående kendskab til virksomheden eller organisationens forretningsplaner. I mindre startups giver det sig selv, da produktstrategien ofte dikterer forretningsstrategien. Forretningsforståelsen kobles med forståelse af markedet, brugerne, teknologi, og andet relevant data i en produktvision, produktprincipper, og produktstrategier, som giver et bud på hvordan vi kommer frem til visionen.  Vores udsyn bliver klarere med tiden gennem det konkrete arbejde med produktet.


I arbejdet med udsyn er produktchefen entreprenør, strateg, og visionær leder. Læs mere om produktchefens arbejde med udsyn her.

Udforskning: Arbejdet med forståelse og samarbejde

Udforskning er det område indenfor produktledelse, som typisk underprioriteres i organisationer, som ikke har etableret en veludviklet produktpraksis. Udforskning hjælper os til at bestemme, hvordan en bestemt problemstilling kan løses. I det tidlige udforskende arbejde kan det betyde en klarlægning af hvilke behov er centrale sammenstillet med nogle teser omkring hvordan vi potentielt kan imødekomme behovet. Det gøres for at konkretisere et større produktinitiativ. Et eksempel kunne være spørgsmålet om hvordan vi kan udbedre indlæring ved at styrke børn og forældres kommunikation med lærerne og administrationen i folkeskolen. En simpel tese om at læreren kan øge læringen ved at få ugentligt feedback om elevens trivsel kan afstedkomme en række interviews omkring tesens validitet og senere omkring frekvensen og formen af sådan en kommunikation.


Senere kan udforskningen knytte sig til en bestemt problematik indenfor et meget specifikt område, f.eks. hvorfor forældre ender med at bruge chat-funktionen i Aula til uhensigtsmæssig spam fremfor konstruktiv dialog med lærerne og administrationen omkring børnenes indlæring. Her er vi dykket ned i produktinitiativet og arbejder på forbedringer af et konkret område. De ønskede resultater brydes ned i en række individuelle, små brugerhistorier og samles ofte i en større historie, kaldet en Epic.


Udforskning er ligesom arbejdet med udsyn primært problem- fremfor løsningsfokuseret. Konkret er resultatet af udforskningen et grønt eller rødt lys for at igangsætte udviklingen af det område, som har været genstand for udforskningen. Det grønne lys kommer typisk, når vi har en definition af problemet, typisk i form af Epics og brugerhistorier, og en medfølgende risikoprofil mht. værdi, brugeroplevelse (i form af skitser eller lignende), bæredygtighed, og vores mulighed for at implementere den ønskede løsning. Det er min erfaring, at vi skal udforske dobbelt så mange ideer, end vi starter med at udvikle. I dette arbejde er produktchefens rolle markedsanalytiker, researcher, og nysgerrig forsker.


Udover et solidt fundament for udviklingsarbejdet, skaber udforskningsarbejdet også et solidt samarbejdsgrundlag for de tre personer, som senere skal lede udviklingsarbejdet, nemlig produktchefen, UX-designeren, og den tekniske leder. Når vi er sammen om at forstå problemet, kommer løsninger oftest af sig selv. Produktchefer agerer derfor også som brobygger og coach i denne del af arbejdet.


Læs mere om produktchefens rolle i udforskning her.

Udvikling: Arbejdet med at bygge og forbedre

Produktudvikling er det område, hvor der findes mest litteratur mht. beskrivelse af tilgange og processer. Det er også det område, hvor der oftest spildes flest ressourcer, primært fordi fokus i Danmark har været på udviklerproduktivitet under stram projektstyring: en stor kilde til konflikter og menneskeligt spild af tid. Der produceres en masse software, men der er ingen, som har ansvaret for at softwareproduktet faktisk leverer værdi til brugeren og til organisationen.


Det er her produktchefen kommer ind. Agile softwareudviklingsprincipper med moden produktledelse er meget mere givtigt og fører til signifikant bedre resultater for brugeren så vel som organisationen. Når produktledelse opererer på et højt modenhedsniveau, så trækkes værdi, brugervenlighed, og bæredygtighed ind i udviklingsprocessen. Det betyder, at vi har et udsyn, at vi vedvarende udforsker området, og at vi under hele udviklingsprocessen vender tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt vi producerer noget, som leverer værdi.


I denne del af arbejdet tager produktchefen den administrative rolle som produktejer, men forlader ikke arbejdet med udforskning og udsyn. Der arbejdes iterativt med alle processer parallelt. Nye problemstillinger og muligheder udforskes til en grad, hvor de enten kan specificeres eller nedprioriteres.


Sammenlignet med Japan, Israel, og til dels England, har vi indenfor softwareudvikling en trendens i Danmark til at være proces-orienteret fremfor produkt-orienteret. Det er vigtigt, at vi skaber rum for produktmennesker til at skabe den nødvendige værdi for brugeren – også under udviklingsarbejdet, hvor produktchefen løbende tjekker, justerer, og forbedrer.


Læs mere om produktchefens rolle i udvikling her.

Produktledelse: Funktionen, der samler og forbedrer de tre U’er

I den modne produktorganisation er der ikke kun skabt et miljø, hvor den enkelte produktchef har ansvaret for arbejdet med udsyn, udforskning, og udvikling i sin stræben efter at levere fantastiske produktoplevelser til kunden og brugerne. Der er også en vedvarende udvikling af hele produktledelsesområdet gennem forbedringer af den operationelle produktmodel. Produktledelsesfunktionen samler således de enkelte produktchefer i et arbejdsfællesskab, hvor nye produktchefer uddannes, erfaringer deles, gode redskaber & praksis opbygges, og sammen bygger vi videre på gode principper for produktledelse.


De tre u'er i produktledelse

Alle organisationer har forskellige vægtning af arbejdet med udsyn, udforskning, og udvikling. Det er dog min klare erfaring, at udforskning sammenlignet med udsyn og udvikling nedprioriteres i de fleste danske softwareudviklingsorganisationer, sammenlignet med praksis i de japanske, israelske, amerikanske, og engelske udviklingsorganisationer, som jeg har arbejdet i.


Samtidigt efterspørges og deles udforskningsartefakterne (brugerstudier, prototyper, osv.) ikke nødvendigvis bredt i organisationen, selvom det kan være rigtig god praksis. På den måde bliver udforskning mindre glamourøst end udsyn og udvikling. I værste fald skippes udforskningsarbejdet i organisationer, som ikke har en moden produktpraksis. Man glemmer at ”tænke langsomt for at eksekvere hurtigt” og ryger således direkte fra arbejdet med udsyn til udviklingsarbejdet. Det er den hurtigste vej til at spilde en masse ressourcer på at lave værdiløst software.


En god huskeregel: Hvis du sætter hånden over udforskning i ovenstående illustration, så bliver brugerens oplevelsen ikke ”UUUh, hvor sejt”, men ”IIh, altså, noget møj”. Derfor er de tre U’er uundgåelige i god produktledelse.

Privacy policy

OK