Udforskning og Produktledelse
Udforskning er den produktledelses aktivitet, som underprioriteres mest. Professor Bent Flyvbjerg har gennem sin forskning påvist igen og igen, at de mest succesfulde projekter på tværs af industrier er de projekter, som gennemføres hurtigt. Ved at være hurtig udelukker du risikoen for at eksterne faktorer får krammet på dit projekt. Rejsekortet er et godt eksempel, hvor seks års forsinkelse, betød at mobiltelefoner med GPS og integreret betalingsløsninger kunne erstatte dyre rejsekort og betalingsstandere. Trafikselskaberne hentede aldrig de penge hjem.
Udforskning er den gode praksis omkring planlægning af softwareudvikling. ”Tænk langsomt, eksekver hurtigt” er det mantra, som Professor Bent Flyvbjerg har adopteret fra Nobelprismodtager Daniel Kahneman’s bog ”At tænke – hurtigt og langsomt”. Udforskning er vores metode til at tænke langsomt, for at vi kan eksekvere hurtigt.
For at beslutte hvorvidt vi skal eksekvere på et produktinitiativ eller en bestemt epic, så skal vi søge at besvare fire spørgsmål:
- kan vi løse problemet på en måde, hvor vi skaber værdi for både brugeren og for vores organisation? Det er også kaldet product-market fit på engelsk.
- Kan vi løse problemet på en måde, som gør det muligt for brugeren at anvende løsningen? Oftest er det en UX-designer som leder dette arbejde.
- Er det teknisk muligt at bygge løsningen inden for det tilgængelige budget? Her skal vi have den teknisk ansvarlige på banen i form af prototyper eller tekniske beskrivelser af hvordan en løsning kan se ud.
- Kan problemet løses på en bæredygtig måde? Det vil sige overholder den lovgivningen, kan vi vedligeholde løsningen på langsigt? Har løsningen er regenerativ effekt på miljøet? Flere funktioner kan være involveret i dette arbejde, men typisk er det produktchefen, som må lede det.
Ligesom med udsynet, hvor produktstrategien kan være et godt kommunikationsværktøj, så skal man ligeledes i udforskningsfasen, være opmærksom på at brugerhistorier som artefakter ikke er aktiviteten i sig selv. Det er her det går galt for organisationer, som ikke har en veludviklet produktpraksis. De sætter typisk en (junior) produktejer til at skrive kravene ned, uden nogen form for forudgående udforskning. Kravene er meningsløse uden udforskning. Dette er ikke produktledelse, men rigtigt skidt projekt- og vandfaldspraksis.
I stedet er det vigtigt at udforske området. Det betyder samtaler med nuværende og potentielle kunder. Det betyder udvikling af prototyper, som man kan test for at tjekke om ny teknologi virker som forventet, eller for at forstå om kunderne kan anvende løsningen, man påtænker. Det betyder et tværfagligt samarbejde, hvor man får arkitekturelle beslutninger til at fungerer med tekniske valg i konteksten af en stærk forståelse for kundernes behov.
Hånden på hjertet: Hvilke opgaver ligger i arbejdet med udforskning?
- Analyser af forretningspotentiale og risikoprofilering
- Idegenerering og brainstorming
- Produktinitiativer brudt ned i forskellige løsninger i form af epics og brugerhistorier (”User story mapping”)
- Prototype- og konceptarbejde til diverse eksperimenter
- Kundeinteraktion og -analyse
- Dataanalyse af og indsigter fra markeds- og kundedata
- Analyse af gennemførlighed fra et teknisk perspektiv (teknisk ansvarlig)
- Analyse af brugerrejse og -oplevelse (designer)
I offentlige projekter er der stor risiko for at lovtekst og direktiver bliver opfattet som kravene til udviklingsprocessen. Det, mener jeg, er helt forkert. Det er god praksis, at lave dele af udforskningen (f.eks. på produktinitiativ niveau) inden den formelle ramme endeligt fastsættes. Ligeledes er det vigtigt at den vedtagende ramme efterfølgende giver mulighed at lave udforskning på epic niveau. Alle kravene skal igennem iterativ udforskningsarbejde, før vi igangsætter udviklingen. Det gælder også offentlige projekter.
Udforskning skal således både gennemføres på produktinitiativ niveau, hvor forskellige løsningsmodeller kan udforskes, men gentages igen på epic niveau. Den erfarende produktchef er i stand til at forstå risikoprofilen for de enkelte epics på tværs af spørgsmål 1 til 4 ovenfor. Investering af tid og kræfter i udforskning bruges på de løsningsforslag, som har det største værdipotentiale, men hvor brugeroplevelsen, teknologien, eller bæredygtigheden driller på en eller anden måde. En god tilgang til at have styr på hvor produktinitiativer og epics befinder sig mellem udforskning og udvikling er risiko-matricen, hvor vi flytter vores initiativer op mod det øverste, venstre hjørne gennem udforskning af værdi, brugervenlighed, bæredygtighed, og tekniske løsninger:
Gennem mine mange år som produktmenneske har jeg oplevet, at udforskningsfasen er med til at få produktgruppen til at hænge sammen og blive en enhed. Den konstante ping-pong mellem produktvision, værdi, brugeroplevelse, teknik, og bæredygtighed giver værdifulde indsigter ikke bare i produktet, men også i hvordan det enkelte medlem af produktgruppen tænker. Udforskningsaktiviteterne bliver således også en opbygning af samarbejdet og skaber den nødvendige psykologiske tryghed på tværs af produktledelse, design, udvikling, og kvalitetssikring (QA). Denne tillid mellem funktioner er fundamental i udviklingssamarbejdet.
