Digital suverænitet topper den politiske dagsorden i 2025. Økonomiaftalen mellem Staten og Kommunernes Landsforening har sat fokus på emnet. EU er i oprør efter Microsofts lukning af chefanklagerens mailkonto ved Den Internationale Straffedomstol i Haag på ordre fra Trump-administrationen. David Hanson, skaberen af Ruby on Rails, argumenterede overbevisende for open source-løsninger under den åbne høring i Digitaliseringsudvalget 8. maj.

Men her kommer virkeligheden ind: Kompetencerne eksisterer simpelthen ikke i Danmark.

Danmarks uddannelseslandskab: Et paradoks

Vi uddanner ikke softwareproduktchefer. Du kan ikke finde en eneste produktledelsesuddannelse på universitetsniveau. Selv ikke ét kursus. MBA-uddannelser på DTU og CBS tilbyder klassisk projektledelse, men ikke produktledelse. Fint til broer og motorveje, men ikke til software. Det tættest, vi kommer, er ”Kandidat i Digital Innovation og Management" fra ITU. Forsat ingen kurser eller bagvedliggende forskning, men de nævner da i det mindste, at produktledelse er en mulig karrierevej.

Den bedste uddannelsesmulighed, altså toppen af toppen, indenfor produktledelse er et introkursus på professionshøjskolerne, KEA og UCL, eller hos ingeniørernes fagforening IDA. Det er en refleksion af modenhedsniveauet i dansk softwareudviklingspraksis, at dette kritiske uddannelsesområde er en efteruddannelse - eller skal vi kalde det en eftertanke? Det kan vi ikke bygge digital suverænitet på.

and over there.....17% of MBA-dimittender ender i produktledelsesroller

Hvis vi vender blikket mod USA – landet, som vi ønsker at gøre os digitalt uafhængige af – så er status en helt anden. Produktledelse er etableret som en kernekompetence i softwareudvikling. Det er mainstream. Der er penge i det. Alle Ivy League universiteter tilbyder derfor også MBA uddannelser med speciale i produktledelse:

Tallene taler et tydeligt sprog:  17% af alle MBA-dimittender fra MIT Sloan School of Management ender i produktledelsesroller med  gennemsnitslønninger på over 1 mio. kr. årligt. Selv på Harvard, som er mere kendt som konsulenthusenes og investeringsbankernes højborg, ender op mod 7% af alle dimittenderne som produktchefer.

Penge og gode intentioner er ikke nok

Misforstå mig ikke - jeg brænder for softwareudvikling og mener, at vi absolut skal bygge Europas kritiske infrastruktur på open source. I one.com, hvor jeg senest har slået mine folder, byggede vi alt på open source-teknologi.

Men penge og de bedste intentioner rækker ikke. Vi mangler fundamentalt kompetencerne til at udvikle og levere samfundsmæssige kritiske systemer. Som jeg tidligere har pointeret her, halter Danmark efter i at skabe en softwareproduktudviklingskultur, der kan matche internationale standarder.

Konsekvensen: Milliardspild og fejlslagne projekter

Vi fortsætter med at kaste projektchefer og junior produktejere efter komplekse problemer. Resultatet er ikke robust, kritisk infrastruktur, men milliard projekter som EFI og Polsag, der ender på hylden efter års udvikling.

Hvis digital suverænitet virkelig er prioritet – og det mener jeg, det bør være – så skal vi fundamentalt opgradere vores tilgang. Vi skal uddanne langt flere kvalificerede produktchefer og skabe en bæredygtig softwareudviklingskultur, der kan levere på samfundets behov.